(foto: Camilla Overgaard).
Af: Camilla Overgaard
Lørdag den 28. maj 2022 blev finalen i DMF Reaktor – Musikskolernes Band-Event afholdt på Kedelhuset i Silkeborg. Her stillede otte bands fra regionen op med deres egen musik og satte Kedelhuset i kog hele aftenen. Publikum var mødt talstærkt op og stemningen var i top. Som en del af forløbet havde alle bands været på workshopweekend på Den Kreative Skole i Silkeborg to uger inden konkurrencen og havde på finaleaftenen 20 minutter til at vise, hvad de havde arbejdet med. Nogle bands præsenterede endda spritnye sange på finaleaftenen, som de havde skrevet på workshopweekenden.
Selvom hovedformålet med DMF Reaktor er, at de unge bands møder hinanden og får mulighed for at arbejde med deres musik på workshopweekenden, og ikke konkurrenceelementet, skulle der på finaleaftenen findes tre vindere af årets finale. Med de mange dygtige, men også meget forskellige bands, var dette bestemt ikke nogen let opgave for aftenens dommere. Der er en stor aldersspredning blandt de deltagende bands, og de er meget forskellige steder med deres musik. Nogle er næsten lige begyndt at skrive selv, mens andre efterhånden har en del koncerter med eget repertoire under bæltet. Dette er netop en af styrkerne, at de deltagende bands oplever hinanden spille og får lejlighed til at møde hinanden. Det var en fornøjelse at se, hvordan de deltagende bands hele aftenen stod helt oppe foran scenen og dansede og heppede på hinanden. Kammerat- og kollegaskab på forbilledlig vis!
Til venstre: Counterfish, til højre: VAKUUM
Counterfish
VAKUUM
Infrarød
Og vinderne er…
Dommerpanelet til finalen bestod af Claus Arvad, guitarist og sanger i bandet The White Album, og Laura Leunbach, forsanger og sangskriver i Leunbach og forsanger i orkesteret Luftens Helte. De havde til opgave at vurdere de unge bands på deres originalitet, performance og udtryk og på baggrund af dette finde frem til aftenens tre vindere. Førstepladsen i konkurrencen vandt 12.000 kr. til bandkassen, andenpladsen 5.000 kr. og tredjepladsen 3.000 kr. Alle bands havde desuden mulighed for at få konstruktiv feedback af dommerne efter konkurrencen, og alle gik således hjem med ny sceneerfaring og et godt indspark til den videre udvikling.
VAKUUM (foto:Camilla Overgaard)
Dommerpanelet til finalen bestod af Claus Arvad, guitarist og sanger i bandet The White Album, og Laura Leunbach, forsanger og sangskriver i Leunbach og forsanger i orkesteret Luftens Helte. De havde til opgave at vurdere de unge bands på deres originalitet, performance og udtryk og på baggrund af dette finde frem til aftenens tre vindere. Førstepladsen i konkurrencen vandt 12.000 kr. til bandkassen, andenpladsen 5.000 kr. og tredjepladsen 3.000 kr. Alle bands havde desuden mulighed for at få konstruktiv feedback af dommerne efter konkurrencen, og alle gik således hjem med ny sceneerfaring og et godt indspark til den videre udvikling.
Selvom det var en svær opgave, lykkedes det Laura og Claus at nå frem til årets tre vinderbands. Aftenens vindere blev det otte personer store band VAKUUM fra Ry. Med en spændende besætning og en meget original lyd tog VAKUUM dommerne og publikum med ind i deres helt eget univers, som var både magtfuldt og sårbart på samme tid og kunne således rejse hjem med 12.000 kr. til bandkassen. Som vinder af aftenens andenpræmie på 5.000 kr. valgte dommerne den hårdtslående aarhusianske grunge/rock trio Counterfish. Counterfish leverede en sublim performance med masser af kant, hvor energien væltede ned over publikum fra scenen. Tredjepræmien på 3.000 kr. gik til det aarhusianske band Infrarød, som med deres eksperimenterende og sfæriske lyd ligeledes leverede en fremragende koncert.
Stort tillykke til årets tre vinderbands!
VAKUUM (foto:Camilla Overgaard)
Mød årets deltagere
Der var fantastisk meget god musik til årets finale i DMF Reaktor, og selvom det ikke er alle bands, der kan vinde på finaleaftenen, har de alle fortjent et spotlight. Herunder kan du se årets finaledeltagere.
Five Melodies
Bandet ’Five Melodies’ optrådte med en ny sang, som de havde skrevet på workshopweekenden i forbindelse med DMF Reaktor. Sangen hed ’Orange sommerfugl’. Bandet havde ligeledes fået lavet matchende trøjer til finaleaftenen.
Five Melodies
The Late Tracks
The Late Tracks er en samling gutter fra Skanderborg og Ry, som er en del af projektet ’Vokseværk’ under Skanderborg Kulturskole og øver på Mølleværket i Ry.
The Late Tracks
18nulnul
18nulnul er en sangskriverduo, hvor begge medlemmer skriver musikken. Duoen mødes og spiller hinandens sange.
18nulnul
CounterFish
Den hårdtslående grunge/rock trio CounterFish er fra Aarhus og en del af Grobund Bandakademi. Trioen vandt konkurrencens andenpræmie.
CounterFish
Infrarød
De 5 musikere fra det aarhusianske band Infrarød er en del af Grobund Bandakademi. De var vindere af konkurrencens tredjeplads.
Infrarød
Anekdote
Bandet Anekdote leverer indierock med rødder i det midtjyske og havde i anledningen af DMF Reaktor finalen knæklys med til publikum.
Anekdote
VAKUUM
Med en besætning på 8 medlemmer byder VAKUUM på alternativ pop/rock med rødder i Ry. Bandet var vindere af konkurrencens førstepræmie.
VAKUUM
Lights of Tomorrow
Bandet, Lights of Tomorrow, er fra Herning, hvor de har eget øvelokale og i øvrigt alle går i klasse sammen på Herning Gymnasium. Genren er pop/rock, og bandet har netop været deltagere i Rock The Region.
Lights of Tomorrow