Mikkel er 32 år og solistuddannet klassisk guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Til dagligt er han ansat som producent på Kulturskolen Viborg.

”Jeg underviser i klassisk guitar, men har også sideløbende lavet produktions- og koordineringsopgaver for andre kulturaktører. For et par år siden bød muligheden sig arbejdsmæssigt at gøre mig mere administrativt på Kulturskolen, og mit job har efterfølgende bevæget sig i den retning. Jeg arbejder blandt andet med at udvikle og implementere Kulturskolen Viborgs folkeskole- og dagtilbudsindsats og den dernæst kommende drift. Derfor er Masteruddannelsen i musikpædagogisk udvikling interessant for mig, fordi den søger at skabe et fælles sprog på tværs af forskellige sektorer.”

Uddannelsen henvender sig til en bred pallette af studerende. Både dem, hvis primære faglige virke i det daglige er undervisning, samt folk i administrative stillinger som Mikkel, der fortæller, at man i stigende grad oplever, at der er brug for et fælles afsæt, når man tværsektorielt taler om kunst og kultur.

”Fra musik- og kulturskolerne til folkeskolerne, til dagtilbuddene, ind i velfærd, omsorg og sundhedssektoren f.eks. For at kunne drage nytte af det, som vores kunst og kultur kan tilbyde og bruges til i vores samfund, så er vi nødt til at kvalificere måden vi kommunikerer, forstår og samarbejder på. Vores foreløbige studier omkring begrebet samskabelse på masteruddannelsen, har jeg allerede fået rigtig meget ud af i praksis.”

Via sin ansættelse på Kulturskolen i Viborg fik Mikkel muligheden for at videreuddanne sig og starte på masteruddannelsen. ”Der er nok ikke nogen tvivl om, at musik- og kulturskolerne er ude i et paradigmeskift i måden man driver institution på. Soloundervisningen med en-til-en mesterlærepraksis er helt generelt faldende grundet vigende elevtal. Der er efterhånden mange flere udbydere af musikundervisning – private såvel som onlineaktører – på markedet, så elevmassen er spredt ud over et større felt. Breddeindsatsen er blevet forsømt, synes jeg. Vi skal helt ud at nå børnene, og tidligt fange deres interesse for musikken og kulturen. Der er ikke tale om en rekrutteringsindsats, men om at skabe mere meningsfyldte børneliv ved hjælp af øget adgang til kunst og kultur.

Vi skal lave nogle bæredygtige samarbejder imellem musik- og kulturskolerne og folkeskolen, som ikke bare handler om at en musikskolelærer tager ud og overtager den faglige musikundervisningen, imens folkeskolelæren tager sig af det pædagogiske med at holde ro i klassen. Nej, der skal samskabes for at stille de optimale rammer og dermed også sikre meget større udbytte af undervisningen for børnene, samt for de samarbejdende parter.

Den gode dialog imellem modtagende og bidragende part kan løfte niveauet der op hvor det kvalitativt giver mening og kommer til sin ret. At samarbejde på tværs af faglighed er der ikke noget nyt i. Men for sjældent bliver der faciliteret et rum, hvor man mødes om det, der er tilfælles, og drager nytte af kompetenceforskelligheder, og deraf opnår et fælles tredje at stå stærkere på, end da vi startede – det føler jeg ikke er blevet særlig prioriteret eller udviklet endnu generelt indenfor musikpædagogikken.”

Mikkel mener, at uddannelsen hæves op ved den fælles forankring i de fire uddannelsesinstitutioner, der står bag. Masteruddannelsen er et stærkt fundament for at mødes i et rum, hvor der kollektivt kan gøres brug af og udveksles erfaring, kompetencer, oplevelser, forundring, reflektion med mere. ”Studiemiljøet er meget stærkt og inspirerende, og bliver yderligere løftet af utrolig kompetente forelæsere. Vi bruger allerede hinanden meget i vores arbejdsvirke uden for studiet, og jo flere der starter på denne uddannelse, jo mere kan vi bidrage til at udvikle og styrke de danske musikmiljøer.

Inden jeg startede på Master i musikpædagogisk udvikling tænkte jeg, om det mon er for musikpædagogisk ’fag-fagligt’. Altså fokus udelukkende på at vi skal blive endnu bedre til at undervise. Sådan er det ikke. Jeg vil sige, at det bliver vi også, men uddannelsen peger i høj grad på de faktorer, der gør, at udbyttet af den kvalitative undervisning sikres og anvendes.

Jeg har allerede fået en masse værktøjer og inputs, som jeg bruger i mit arbejde med at styrke indsatsen for mere musik i folkeskolen. Det kan være sådan noget som, hvordan jeg skal søsætte et projekt i kultur- og udviklingssekretariatet, som samtidig skal tale sammen med børn og unge, fordi det er et skoleprojekt, og hvordan mødes vi og får etableret et meningsfuldt samarbejde. Jeg er taknemmelig for at have en ledelse på Kulturskolen i Viborg, som bakker meget op om ikke bare at få tingene til at køre, men prioriterer at få ressourcerne til at fungere på den optimalt bedste måde, både menneskeligt, kunstnerisk, didaktisk, hele vejen rundt.”

”En af de roller jeg ofte har, er at facilitere det rum, hvor forskellige fagligheder, dynamikker og baggrunde mødes. Hvor der ikke er fokus på det, vi ikke kan, men derimod arbejde for at skabe et rum, hvor vi får øjnene op for det, vi kan sammen. Dette interesserer mig rigtig meget, og jeg håber med denne masteruddannelse at udvikle mig og blive endnu skarpere til dette. Den mæglende og faciliterende rolle er velkendt inden for erhvervslivet. Men samtidig, i forhold til blødere værdier der ikke er direkte synlige og som der ikke direkte kan kapitaliseres og sættes kroner og ører på, kan disse godt blive uhåndgribelige og diffuse.

På det kommunale plan kan der ligeledes mange steder herhjemme være meget potentiale og flere ressourcer at hente, på baggrund af viden om tværsektorielt samspil contra blokstrukturer og silotænkning. Det er det, vi kan som musikere, spille hinanden bedre. Til gode for børnene, i mit tilfælde. Men på et endnu højere plan også som medvirkende forudsætning for at vi høster evnerne, som de utrolig dygtige musikere vi prioriterer at have i Danmark har, og inddriver dette potentiale i at skabe et endnu sundere samfund for alle borgere.”

”I 2022 faldt jeg tilfældigvis over et opslag om Masteruddannelsen i musikpædagogisk udvikling, og tænkte: Hvad dælen, de har lavet en uddannelse til MIG!”

Pedro Da Palma er 50 år, meritpædagog og har siden 2004 været ansat som socialpædagog og aktivitetsmedarbejder på Snåstrup Vestergård i Harlev ved Aarhus. En institution, der fungerer som bo- og aktivitetstilbud for voksne med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser bl.a. også domsanbragte borgere.

”I 2008 var der et par beboere, der vidste, jeg var musiker, som syntes, vi skulle lave et band på institutionen. Det blev starten på ’John D Band’, som i dag stadig er institutionens band for beboerne, og siden har været en del af stedets musikaktivitetstilbud. Med den her målgruppe oplever vi mennesker, der har det rigtig svært med sociale spilleregler, og konsekvensberegneren er heller ikke altid lige vel-tunet. Så igennem musikken stiller vi muligheder op, hvori mennesker kan lære at udvikle sig, tage ansvar og på mange forskellige måder øve sig i at fungere og bidrage ind i sociale sammenhænge.”

”Punkrockeren i mig gjorde at jeg i sin tid gik uden om konservatoriet. Min selvindsigt har altid sagt mig, at mit urolige væsen ikke kunne spænde over en konservatorieuddannelse. Mange af mine venner og bekendte tog uddannelsesmæssigt konservatorievejen og har fået meget med derfra og på den baggrund efterfølgende fine arbejdsliv. Masteruddannelsen synes jeg bygger et helt nyt niveau på musikpædagogikken, ved også at inddrage et filosofisk perspektiv og være holistisk anlagt, på en måde som stimulerer og kæder en lang række færdigheder og discipliner sammen på en bredperspektiveret måde, og med det bedste fra de uddannelsesinstitutioner der står bag.”

Masteruddannelsen som helhed og måden, den er sat sammen på, mener Pedro foreløbig virker utrolig godt. ”Det begynder at gå op for mig, hvor meget der faktisk har været brug for den her uddannelse. Jeg må sige, efter at være blevet en del af dette forum, at det er tydeligt, at der er dygtige mennesker overalt i landet – vores kollegaer og medstuderende fra Norge og Grønland inkluderet – som har enorm ekspertise og som arbejder på helt geniale ting rundt omkring derude. Synapser er med denne uddannelse ved at blive forbundet, så der kan samles op, dokumenteres og synliggøres så deling af god viden og metoder kan komme alle til gode. Mennesker der trives. Systemer der trives… de er jo nemlig som regel ikke så ressourcekrævende. Musik er så vigtigt! Det er mere end bare musik.”

”Jeg er arbejdsmæssigt et sted, hvor jeg er rigtig glad for at være. Som bo- og aktivitetssted for voksne udviklingshæmmede er vi 10 institutioner i Aarhus kommune under CSV – Center for specialpædagogiske tilbud til voksne, hvor Snåstrup Vestergård er ét ud af to tilbud, der modtager borgere med dom. Derudover er der de almindelige institutioner for voksne handicappede. Jeg har kontaktet chefen for voksenhandicapområdet i håb om, at dialogen måske kan føre til, at der tænkes på tværs af området og institutionerne. Det kunne være ved at prioritere aktivitetsmedarbejdere på hver og en af de andre institutioner og bosteder også, som kunne indgå i brede samarbejder og vidensdeling med hinanden.”