Hvad er det for helt konkrete ideer, der ender med at blive til en færdig sang? Det er meget forskelligt, hvordan sanger og sangskriver Niklas Runge starter på en sang. Han har ikke som sådan nogen fast struktureret sangskrivningsproces. Nogle gange er det en melodistump, der springer ind i hovedet på ham, andre gange er det noget tekstuelt, der tager forsædet, og andre gange er det noget helt tredje, såsom en rytme eller et beat.

I denne artikel fortæller Niklas om arbejdet og overvejelserne bag nogle af hans egne sange. Du kan høre eksempler både fra hans eget bagkatalog samt på et par andre sange, som konkret har inspireret hans egen sangskrivning.

”Det første, der dukkede op i mit hoved, da jeg skrev min sang ’Roots’, var cello-temaet i introen. Herefter prøvede jeg at finde en akkordrundgang, der gav mening til temaet. Kort efter fik jeg idéen til trommerytmen, hvorefter resten af sangen næsten skrev sig selv.

Det eneste, der voldte mig problemer, var omkvædet. Her spiller der igen et genkendeligt cello-tema i baggrunden. Til at starte med var det faktisk planen, at den melodi skulle synges, men jeg kunne ikke få det til at give mening. Det ville ende med at blive enormt teksttungt og bremse sangens fremdrift. Jeg endte derfor med at rykke melodien over i celloen og give vokalen en mere statisk melodi”.

”Jo, jeg skiller det musik ad, jeg hører og skaber nyt med elementerne. Helt bestemt, ja. Noget af det mest givende ved at lytte til musik er, i min optik, at forsøge at dissekere, hvad der sker på tracket. I en periode hørte jeg sangen ’There, There’ fra Radioheads album ’Hail To the Thief’ meget, og jeg ELSKER den fremdrift, der findes i den sang”.

”Det er især de pulserende og fremadstræbende trommer, der gør det for mig. Trommerytmen på min sang ’Roots’ er enormt inspireret af ’There, There’, men på samme tid var det vigtigt for mig at få den til at lyde anderledes. Det gjorde også, at stemningen i ’Roots’ er meget anderledes end på Radioheads sang”.

Men det kan være alle mulige detaljer i den musik, vi omgiver os med, som kan fange opmærksomheden og inspirere til at farve musikken, der skrives, mener Niklas. Stemningen i en sang. Orkestreringen, melodi, frasering, akkordsammensætning, taktart eller rytme.

”Uh – det kan være alt. Det kan være alt lige fra den måde, en lilletromme er mixet på, til en strygerstemme. Et helt konkret eksempel, som, jeg altid har syntes, var genialt, er igen en Radiohead sang. Sangen ’How To Disappear Completely’ fra ’Kid A’ albummet. Den starter med en enormt dyster strygerstemme, som bliver holdt i et godt stykke tid. Strygerne er pitchet på en sådan måde, at de spiller mellem to forskellige tonearter. Når guitaren sætter ind på en durakkord, mens strygerne ligger i baggrunden og skærer, skaber det en form for følelsesmæssig dissonans, som jeg altid har fundet fuldstændig fantastisk. Jeg har ikke brugt noget lignende, men jeg har tænkt på at gøre det længe”.

Skriver du, når inspirationen kommer af sig selv, eller gør du aktivt noget for at arbejde dig derhen, hvor du kan blive inspireret?

”Det er forskelligt fra dag til dag. Nogle gange kan jeg sætte mig ned og skrive en sang med det samme; andre gange skal jeg sætte min kreativitet i gang ved for eksempel at finde en akkordrundgang på enten klaver eller guitar, hvorefter jeg prøver at improvisere noget hen over det. På denne måde ender det tit med, at jeg finder på en lille melodistump, som jeg derefter optager på min telefon og lader den lægge et par dage. Hvis jeg stadig kan lide den, så arbejder jeg videre på den og hvis ikke, så skrotter jeg den. Det er dog meget sjældent, at jeg skriver en hel sang på en dag. De plejer gerne at være ret lang tid undervejs”.

”Et andet eksempel er igen ’Roots’. Jeg var i en periode, hvor jeg simpelthen ikke kunne finde på nye ting. Så jeg tog en blok papir og gik en tur i en sneklædt skov. Her fandt jeg efter noget tid et træ, der var væltet, men som var blevet ’grebet’ af et andet træ. Jeg begyndte med det samme at se for mig, hvordan deres rødder var viklet sammen under jorden, hvor mennesker ikke kunne se det. Kort efter sprang strygertemaet ind i hovedet på mig, og resten af sangen fulgte trit”.

Niklas tænker i skriveprocessen ikke som udgangspunkt over, hvad sangen skal kunne. Hvad publikum kan lide, hvad der sælger billetter, eller hvad passer ind i radio/TV og andre formidlingskanaler.

”Som udgangspunkt, nej. Jeg laver ikke musik for andres skyld. Det er ikke det, jeg vil med musikken. Jeg vil ikke gå på kompromis med min musik for at få en chance for at blive spillet på P3 eller lignende. Det eneste, jeg er begyndt at tænke mere over, er længden på sangene. Jeg prøver at holde mine sange på under fire minutter, da jeg også synes, det er en enormt god øvelse at skrive korte og gode sange, som jeg selv kan stå inde for”.

”Det sværeste for mig er at skrive, hvis jeg ikke har noget på hjerte. Jeg har simpelthen så svært ved at sætte mig ned og skrive en sang, hvis jeg ikke vil noget med den sang. Jeg bruger og har altid brugt min musik på en meget selvterapeutisk måde. Da jeg skulle skrive mit debutalbum ’I Know I’m Not Magnificent’ manglede jeg kort før deadline en ekstra sang. Det endte med at blive sangen ’Elevate’ – og det er helt klart den sang, der resonerer dårligst med mig”. 

”Jeg har aldrig helt kunne finde mig til rette i sangen og spiller den derfor heller ikke live. Det er ikke en dårlig sang, men jeg er langt fra stolt af den i modsætning til de andre sange. Jeg vidste ikke, hvad den skulle handle om, og jeg vidste ikke, hvor den ville hen. Den sang har derimod lært mig, at jeg ikke skal udgive en sang, medmindre jeg er 100% tilfreds med den. Hvis jeg har den mindste tvivl om en sang, så dropper jeg den eller skriver den om, indtil jeg er tilfreds”.

Niklas’ sange hænger ”næsten alle sammen,” siger han, uomtvisteligt sammen med de ting, han oplever. Og han mener at de valg, man træffer i livet, påvirker de sange, man skriver.

”Min sang ’Crossroads’ handler om mig selv set fra en anden persons synsvinkel. Der var en periode for år tilbage, hvor jeg ville have en mere sikker og normal vej i livet end musik, så jeg droppede alt, der havde med musik at gøre. Det gjorde dog, at jeg blev deprimeret, og at jeg blev forvirret over, hvem jeg var, og hvad jeg ville”.

”En øvelse, der har hjulpet mig enormt meget med at skrive lyrik, er noget, der hedder Object Writing. Vælg et tilfældigt objekt, og skriv om det i 10 minutter uden stop. Ikke noget med at stoppe op og tænke. Brug alle dine sanser til at beskrive den samme ting. Hvordan dufter sommerhuset? Hvordan føles de gamle ru bjælker mod dine fingre? Ser det ud på samme måde, som du havde husket det fra da du var lille? Hvad gør det gamle hus ved dig?
For mig har det hjulpet mig enormt meget at beskrive objekter på anderledes måder, og på den måde har jeg generelt undgået klichéer”.