Guitarist, sangskriver, sanger med mere – Anders “Nolde” Pedersen har for tiden travlt med sine bands The DeSoto Caucus, PowerSolo og sammen med Marie Frank. Her fortæller han lidt om nogle af sine lidt ældre guitarer, som han har en forkærlighed for.

Vi har en halvlang Europatur under opsejling med PowerSolo, og der er jeg fuldstændig afhængig af min italienske Eko guitar fra midttresserne som jeg har sat op med baritonstrenge, selvom den kun lige kan håndtere at blive stemt ned i B.

På en PowerSolo tur i USA i 2019 købte jeg af en amerikansk kollega en gammel akustisk Gibson LG-0, der havde tilhørt en ”correctional facility”. Desværre fortrød sælgeren, så jeg nåede kun at eje den i 10, dage, og indimellem overvejer jeg stadig om jeg skulle have været en skiderik og afvist at lade ham tilbagekøbe den. Men det seneste køb er noget så kedeligt som et lydkort fra Presonus. Quantum 2626. Det er superhurtigt og lyder ret godt, og desværre er det svært at komme uden om udskiftninger i studiegear, hvis man først går i gang med den slags. Hvis ikke det er lydkortet, så er det computeren eller softwaren, der skal opdateres eller udskiftes.

Jeg synes altid, man skal købe instrumenter med hænder og ører. Og stole mere på dem end på anmeldelser, og hvad andre siger. Det er selvfølgelig klogt at lytte til erfaringer, men det rigtige instrument for dit største idol er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Og så vil jeg anbefale at være nysgerrig. Der findes f.eks. ufatteligt mange strengeinstrumenter, der er sjove at spille på og lyder skidegodt, som ikke er lavet af Fender eller Gibson eller andre kendte og meget udbredte mærker. For det meste er de også væsentligt billigere, og husk, at det er et værktøj, der skal ud at arbejde. Men husk at tegne en forsikring på de ting, du tager med ud af huset.

Wurlitzer 200A. Jeg har ikke meget brug for det, men gad bare godt have et, når jeg en sjælden gang har.