(foto: Lars Knudsen).
Af: Erik Lyhne.
C

amilla Overgaard har været formand i Dansk Musiker Forbund-Aarhus siden generalforsamlingen i efteråret 2020, hvor hun blev valgt som medlemmernes repræsentant.

Hun er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium fra AM-linjen med både klassisk og rytmisk guitar som hovedinstrument. Hun har gennem sit studium været dybt involveret i det studenterpolitiske arbejde som formand for Konservatoriestuderendes Fællesråd (KSF) og studenterrådet på DJM.

Hun har også været involveret i det studenterpolitiske arbejde på europæisk plan som en del af en arbejdsgruppe for studerende under AEC (Association of European Conservatoires) og har allerede været taler på flere internationale konferencer.

Sideløbende med dette har hun gennem tiden været ansat i mange forskellige funktioner i musikbutikken Akustikken og har sin sangskriver og musikerkarriere, som man kan læse meget mere om på camillaovergaard.dk.

Camilla Overgaard (foto: Louise Lauge Villadsen).

Hvordan er musikken kommet ind i dit liv?

”Musik har altid været en del af mit liv, bl.a. fordi min far har læst musikvidenskab, og derfor har min barndom været præget af musik og sang. Selvom min fars hovedinstrument var klaver, fandt jeg på et tidspunkt stor interesse for hans guitar, som jeg lærte mig selv at spille på. På gymnasiet var jeg ikke på musiklinjen, men da jeg var 18, kom jeg ind på MGK – Musikalsk GrundKursus – i Aarhus, efter at jeg som sekstenårig var begyndt at spille klassisk guitar”.

”Herefter blev mit mål at blive optaget på musikkonservatoriet, som var et helt magisk sted i mine øjne. Tænk at kunne beskæftige sig med musik på fuld tid! Selvom det var mod alle odds, fordi jeg var startet med musikken så sent, så kom jeg ind i første forsøg på AM – almen musikpædagogik – uddannelsen. Selvom jeg har holdt af at undervise, var det egentlig ikke min intention at gå underviservejen. Jeg var mest interesseret i bredden af uddannelsen, fordi jeg allerede på MGK indså, at jeg nyder at brede mig ud over mange felter og derefter kombinere dem. Dog har det pædagogiske arbejde været en stor del af min uddannelse, og det har lært mig rigtig meget; for eksempel arbejdede jeg i mit kandidatprojekt med at skabe musikalske møder for flygtninge”.

Du er uddannet både med klassisk og rytmisk guitar – hvorfor?

Camilla Overgaard (foto: Louise Lauge Villadsen).

”Jeg ser i dag mit hovedinstrument som værende den stålstrengede akustiske guitar. I løbet af min uddannelse skiftede jeg fra klassisk guitar til rytmisk guitar, fordi jeg ikke rigtig følte mig hjemme i det klassiske. Det samme viste sig senere at gøre sig gældende i det rytmiske, og min spillestil befinder sig et sted midt imellem. Jeg har ikke længere behov for at definere mig selv som klassisk eller rytmisk guitarist, fordi jeg synes, det er spændende at kombinere stilarterne på alle mulige måder”.

”For tiden arbejder jeg på en EP med solo-akustisk guitar, som er inspireret af min døgnrytme. Både mennesker, dyr og planter har et biologisk ur, som fortæller os, hvornår det er dag og nat, men det er unikt for os alle og styret af vores melatonin-produktion. Jeg forsøger med EP’en at udtrykke mit døgn i musik med udgangspunkt i min guitar og blander her rytmiske og klassiske teknikker”.

”Jeg ser i dag mit hovedinstrument som værende den stålstrengede akustiske guitar. I løbet af min uddannelse skiftede jeg fra klassisk guitar til rytmisk guitar, fordi jeg ikke rigtig følte mig hjemme i det klassiske. Det samme viste sig senere at gøre sig gældende i det rytmiske, og min spillestil befinder sig et sted midt imellem. Jeg har ikke længere behov for at definere mig selv som klassisk eller rytmisk guitarist, fordi jeg synes, det er spændende at kombinere stilarterne på alle mulige måder”.

”For tiden arbejder jeg på en EP med solo-akustisk guitar, som er inspireret af min døgnrytme. Både mennesker, dyr og planter har et biologisk ur, som fortæller os, hvornår det er dag og nat, men det er unikt for os alle og styret af vores melatonin-produktion. Jeg forsøger med EP’en at udtrykke mit døgn i musik med udgangspunkt i min guitar og blander her rytmiske og klassiske teknikker”.

Camilla Overgaard (foto: Louise Lauge Villadsen).

Hvad har du arbejdet med som musiker?

”Jeg blev færdiguddannet i august 2020, og derfor har jeg brugt meget af min tid på konservatoriet. Sideløbende har jeg haft gang i forskellige musikalske projekter – heraf kan nævnes bandet MIRA, hvor jeg spiller guitar, ukulele, mandolin og synger kor. I 2019 udgav jeg min debut-EP ’Det er ganske vist!’, som indeholder mine fortolkninger af en række af H.C. Andersens mindre kendte eventyr. Valget af Andersens mindre kendte eventyr som omdrejningspunkt stammer fra min store interesse for litteratur, og derfor fylder teksterne også meget i min musik. Mit band består af en blanding af rytmiske og klassiske musikere, og vi arbejder i fællesskab med at skabe et musikalsk univers, der understøtter historiefortællingerne i sangene”.

”På baggrund af mit arbejde med flygtninge i forbindelse med mit kandidatprojekt, har jeg desuden fået en stor interesse i musikkens evne til at være rammesættende for møder mellem sårbare mennesker, og det vil jeg i fremtiden gerne arbejde mere med”.

Hvorfor stillede du op til bestyrelsen for DMF i Aarhus i 2019?

”Jeg stillede op, fordi jeg synes, at DMF er vigtigt og noget, som jeg gerne vil være med til at værne om. Derfor var det helt naturligt for mig at engagere mig aktivt i forbundet ved at stille op til bestyrelsen. Jeg blev selv medlem af DMF i 2015, fordi det for mig fulgte naturligt af at tage mig selv seriøst som professionel musiker”.

”Generelt har jeg altid været meget engageret i og brændt for at være med til at skabe bedre betingelser for mine kollegaer. Gennem min studietid var jeg blandt andet formand for både studenterrådet og de konservatoriestuderendes fællesråd, fordi det betyder meget for mig at bidrage til fællesskabet. Da jeg havde afsluttet min uddannelse, var tiden den rette til at engagere mig endnu mere i DMF, og det ledte senere frem til min beslutning om at stille op til formandsposten”.

”Jeg har altid syntes, at DMF var vigtigt, men efterhånden som jeg har engageret mig mere og mere i forbundet, er det kun blevet endnu tydeligere for mig. Et stærkt fagfællesskab er afgørende for at skabe gode betingelser for musikervirket i Danmark, hvilket coronasituationen kun har understreget yderligere”.

”Jeg stillede op, fordi jeg synes, at DMF er vigtigt og noget, som jeg gerne vil være med til at værne om. Derfor var det helt naturligt for mig at engagere mig aktivt i forbundet ved at stille op til bestyrelsen. Jeg blev selv medlem af DMF i 2015, fordi det for mig fulgte naturligt af at tage mig selv seriøst som professionel musiker”.

”Generelt har jeg altid været meget engageret i og brændt for at være med til at skabe bedre betingelser for mine kollegaer. Gennem min studietid var jeg blandt andet formand for både studenterrådet og de konservatoriestuderendes fællesråd, fordi det betyder meget for mig at bidrage til fællesskabet. Da jeg havde afsluttet min uddannelse, var tiden den rette til at engagere mig endnu mere i DMF, og det ledte senere frem til min beslutning om at stille op til formandsposten”.

”Jeg har altid syntes, at DMF var vigtigt, men efterhånden som jeg har engageret mig mere og mere i forbundet, er det kun blevet endnu tydeligere for mig. Et stærkt fagfællesskab er afgørende for at skabe gode betingelser for musikervirket i Danmark, hvilket coronasituationen kun har understreget yderligere”.

Hvilke visioner har du for DMF som ny afdelingsformand?

”Som tidligere nævnt vil jeg gerne være med til at værne om DMF. I det ligger der et ønske om at bevare og videreføre den viden, der er opbygget gennem forbundets lange historie, men samtidig sikre at ny viden kommer til. Vores branche er i konstant udvikling, og vi skal følge med, så DMF bliver ved med at være et stærkt fagforbund”.

“De rettigheder, man har som musiker i Danmark i dag, og som man måske let kan komme til at tage for givet, står på skuldrene af mange års arbejde. Det er et vigtigt element i formidlingen af, hvorfor man skal være medlem af DMF, så vi sikrer at fremtidens musikere også kan gøre brug af et stærkt DMF både i Aarhus og på landsplan”.

”Med hensyn til at sikre at der tilføres ny viden til forbundet, vil jeg være opsøgende omkring nye potentielle arbejdsmarkeder for vores medlemmer og arbejde for at involvere og fastholde den yngre generation af musikere. Sidst, men bestemt ikke mindst, vil jeg arbejde for at skabe så god en medlemsinddragelse som muligt. Døren er altid åben, og der skal skabes gode rammer for vidensdeling mellem medlemmerne”.

Hvilke projekter har du taget fat på i løbet af det halve år, du har siddet på formandsposten?

”Helt konkret har jeg først og fremmest sat mig ind i alle de interne processer i afdelingen og arbejdet med at effektivisere dem, så jeg fremover skal bruge mindst muligt tid på administration og i stedet kan fokusere på de opgaver, der skaber værdi for medlemmerne. Jeg har også brugt tid på at lære afdelingens ansatte bedre at kende. På grund af coronasituationen har jeg ikke haft så meget direkte kontakte med medlemmerne, som jeg gerne ville, da vi ikke har kunnet afholde medlemsarrangementer i traditionel forstand og har måttet lukke kontoret ned for fysisk fremmøde i en periode. Det glæder jeg mig meget til at kunne råde bod på!”.

”Derudover har jeg i begyndelsen af året udsendt en undersøgelse, som skal hjælpe til at kortlægge, hvordan coronasituationen påvirker musikerne i Aarhus. De inputs, jeg modtager, vil jeg samle og derefter bearbejde med henblik på at præsentere kommunen for helt konkrete løsningsforslag og initiativer i forbindelse med en genåbning af kulturlivet. Jeg bærer et stort ansvar på mine skuldre i denne svære tid for musikerne og musiklivet og gør derfor alt, hvad jeg kan for at bidrage til, at der skabes konkrete og brugbare løsninger”.

Hvordan er samarbejdet mellem det lokale og nationale plan i DMF?

”Udover at være afdelingsformand i Aarhus sidder jeg også i hovedbestyrelsen som repræsentant fra Jylland. I begge roller har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at sikre en god og effektiv vidensdeling på tværs af DMF. Jo mere vi deler, jo lettere er det at støtte hinanden og blive klogere sammen. Generelt vægter jeg det interne samarbejde i DMF højt, og derfor var det første, jeg gjorde som afdelingsformand at ringe rundt til de resterende formænd i regionen og hilse på. Både som hovedbestyrelsesmedlem og som formand for DMF’s næststørste afdeling, ser jeg det som mit ansvar at bidrage aktivt til at styrke det interne samarbejde i forbundet med henblik på at skabe mest muligt værdi for medlemmerne”.

”Der ligger dog en kommunikationsudfordring i DMF; der kan være langt fra hovedbestyrelsen til de mindste lokalafdelinger. Samarbejdet mellem det lokale og det nationale plan i DMF er rigtig godt, men vi kan stadig blive bedre til at håndtere kommunikationsudfordringen. Derfor har hovedbestyrelsen nedsat et udvalg til at arbejde målrettet med netop dette”.

 Camilla foran DMF Aarhus i Vestergade, Aarhus (foto: Lars Knudsen).

Hvordan kan vi formindske den skade, som corona har forårsaget musikbranchen?

”DMF har gennem hele coronakrisen arbejdet for at formindske den skade, som krisen har voldt vores medlemmer og branchen. Det arbejde har bestået i at skabe politisk opmærksomhed omkring musikernes situation og sammensatte økonomi med henblik på at lukke hullerne i hjælpepakkerne og selvfølgelig hjælpe og rådgive medlemmerne i ansøgningsprocessen. Derudover har DMF også oprettet en humanitærpulje, som medlemmerne kan søge”.

”Særligt freelancerne er voldsomt hårdt ramt af krisen, og nogle oplever ikke at kunne betale deres husleje og være tvunget til at sælge ud af deres instrumenter. Selvom vi gør, alt hvad vi kan for at mindske skaden, vil krisen for mange have store konsekvenser. Her i genåbningen bliver opgaven at gøre, hvad vi kan for at så mange som muligt kommer hurtigt i gang igen. Derfor fokuserer jeg på, hvordan DMF kan bidrage til at skabe initiativer, der kan sætte gang i musikken igen på det lokale plan. Eksempelvis arbejder jeg for, at der i samarbejde med kommunen etableres mindre udendørsscener i byen, som vores medlemmer kan levere indhold til”.

”Derudover samarbejder jeg aktivt med de andre kulturaktører i byen om initiativer, der kan sætte gang i kulturlivet igen både for de store, men allermest for de rigtig mange små. Krisen har dels haft store økonomiske konsekvenser for vores branche, men har også påvirket vores trivsel i alvorlig grad. DMF vil derfor også arbejde for at sætte fokus på dette og igangsætte initiativer, der kan hjælpe medlemmerne til at håndtere de svære tanker og bekymringer for fremtiden, der følger naturligt af krisen. Det er også en vigtig del af at forsøge at formindske skaden mest muligt”.

Hvorfor har fællessang vist sig at være et vigtigt værktøj under en krise, såsom corona krisen?

”Fællessangens opblomstring under corona vidner om den fællesskabsfølelse, som musikken og musikerne kan skabe i disse svære tider. Som jeg lige har været inde på, sætter krisen befolkningens trivsel alvorligt under pres, men det at samles omkring kunst- og kulturoplevelser kan være med til at skabe håb. Fællessang er virkelig magtfuldt, fordi man ved at bruge sin stemme sammen med andre opnår en af de tætteste samhørighedsfølelser, man kan få. Det skaber en kropslig følelse af fællesskab, som alle kan deltage i, fordi den eneste forudsætning er, at man bruger sin stemme”.

Hvilke spændende initiativer, kan man se frem til i Aarhus, når vi igen må mødes med hinanden?

”Afdelingen har tidligere stået bag arrangementer, hvor vi har haft musikerne med ude på ’virksomhedsbesøg’ hos en række forskellige af byens musikaktører – såsom GAFFA, ROSA, DMF og så videre. Det var et rigtig fint initiativ, som vi vil gerne genoptage, når det er muligt. Derudover har jeg en idé om at skabe et kontorfællesskab i vores kursuslokale og på den måde inspirere til vidensdelingen mellem medlemmerne. Vi ser også frem til at se de forskellige koncertprojekter, som afdelingen har støttet, blive realiseret, når vi igen kan mødes”.

(foto: Louise Lauge Villadsen).