For nylig modtog Camilla Dayyani en Danish Music Award i kategorien ’Årets koncertoplevelse 2023’, for sine Bazarjazz koncertarrangementer i lokalmiljøet i Gellerup. Foruden at være koncertarrangør kender vi hende som komponist og sanger, men også som MGK sangunderviser på Aarhus Musikskole og i arbejdet som international konsulent i det internationale GLOMUS arbejde via Det Jyske Musikkonservatorium. Hun væver et mangfoldigt arbejdsliv sammen, hvor den røde tråd er et ønske om at skabe kulturmøder både lokalt og globalt.

Camilla er vokset op i Aarhus med sine søskende, sin danske mor og sin iranske far. Hendes vej ind i musikken er gået via skolekor, violintimer på musikskolen og soulbands i gymnasietiden. Siden forelskede hun sig i Billie Holliday og de store klassiske jazzsangerinder, og jazzens toner optog hende i årene på konservatoriet og blev udgangspunktet i hendes første udgivelser: Silver and Gold (2005), Anadyomene (2007), Come My Way (2009) og Rummet Fuldt (2013). Musikalsk nysgerrighed har desuden ført hende rundt i genrerne, hvor hun har sunget klassiske værker med Athelas Ensemblet, indspillet moderne jazz med egne kvartetter, sunget børnemusik på YouTube succesen Sangskattekisten, sunget iransk popmusik fra 70’erne og meget andet.

”Jeg er lige kommet hjem fra Mali, hvor jeg har været til ’SPOT on Mali’ festival i hovedstaden Bamako i forbindelse med, at Det Jyske Musikkonservatorium er med i GLOMUS netværket, der er et samarbejde imellem 25 konservatorier og musik- og kunstakademier fra alle kontinenter” fortæller hun.

I 2012 flyttede Camilla og hendes mand, musiker Tue Lautrup, fra København og tilbage til Aarhus. ”Tue blev ansat som violinist i Aarhus Symfoniorkester. Og så var det sådan, at konservatoriet på det tidspunkt netop havde været i Afghanistan, og da jeg jo taler farsi, skulle de bruge en til at hjælpe de udenlandske studerende.” Siden har hun arbejdet som international konsulent både i forhold til konservatoriets internationale studerende, men også på ledelsesniveau i samarbejdet imellem udenlandske konservatorier.

”De studerende fra Afghanistan viste sig at være nærmere musikskole niveau, så jeg fik efterhånden også et tæt samarbejde med Aarhus Musikskole. Jeg fandt ud af, at jeg kunne noget med det arbejde, hvor man skal ’tappe ind’ i andre virkeligheder og vurdere, hvad der skal til i forskellige situationer og forhold indenfor kulturelt samarbejde. Det var egentlig første gang, jeg blev bevidst om, at jeg havde en ressource på baggrund af mine to kulturer, som kunne bruges arbejdsmæssigt”.

I takt med et engageret kulturelt og kunstnerisk brobygningsarbejde som projektleder hos Det Jyske Musikkonservatorium og underviser på Aarhus Musikskole ser Camilla i dag tilbage på et kapitel, der bragte hende tilbage til Aarhus igen. Et kapitel hvori de seneste 12 års både personlige og kunstneriske udviklingsprocesser er bearbejdet og tilsammen udgør 15 nye kompositioner og indspilninger på hendes nye album udgivelse ’Mine Miniaturer/My Miniatures’. Et kulturmøde af et album hvor danske og persiske tekster akkompagneres af persiske musikere, danske jazzmusikere og strygekvartet.

Albummet udkom den 26. januar 2024, og er første gang Camilla har sine persiske rødder med i musikken. De har denne gang været helt naturlige for hende at udforske.

”Til forskel fra mine 4 tidligere albumudgivelser er det denne gang tydeligt, at det, folk gerne vil tale om, er, at jeg her bevidst omfavner mine to kulturer. Det gør mig ikke noget, for det er jo præcis dét, som albummet handler om. At alle de forskelligheder, vi bærer rundt på, også kan blive til en harmonisk helhed. Det giver rigtig meget mening, at det tema bliver centralt, når jeg er ude at promovere pladen – og at det er den historiefortælling, jeg mødes med nysgerrighed omkring.”

”Den kunstneriske selvforståelse – hvordan vi arbejder med vores kunst, og hvordan vi gerne vil have, at henholdsvis vores kunst og vi som kunstnere opfattes, er meget interessant. Jeg kan godt forstå, at det kan være irriterende at blive kategoriseret ud fra køn, seksualitet, religion, baggrund osv., hvis det ikke er det, man er ude på at sælge. Som kunstner lægger man nok uundgåeligt meget af sig selv ind i produktet. Det kan være interessant både for en selv, men også for publikum, hvis der er personlige vinkler og lag at åbne op for og fortælle om.”

”I 2009 blev jeg ansat som skolelærer, og mit 2. album udkom en uge efter. Jeg er sikker på, at mange kender til, at man både skal have tjent nogle penge, hvis man gerne vil have en familie, og samtidig knokler derud af for at holde musikprojekter, udgivelser, netværk og det hele kørende. Alt det, der skal gå op, gør, at den energi, der er til at fokusere, er ret vekslende. Så hvor vigtigt er det at få udgivet et album, hvor indtjeningsgrundlaget med tiden er blevet sværere? Hvad vil du med det? Hvorfor gør du det? For mit vedkomne er de 5 albums, jeg har udgivet, mest noget, jeg har gjort for mig selv. For at opsamle og runde kreative perioder af, og gøre klar til det næste. Mit seneste album er en bearbejdelse af erfaringer, de forskellige opgaver og det arbejde med kulturmøder, jeg har beskæftiget mig med, siden jeg kom hjem til Aarhus igen.”

Corona nedlukningen har været med til at ændre på, hvordan Camilla arbejder som komponist. ”Vi måtte finde på alt muligt for at opretholde vores undervisning på MGK under Corona. Det gik online og blev jo meget noget med at optage og sende ting til hinanden. Også i min egen musik, fra tidligere at skrive mere traditionelt og håndholdt, kom jeg i gang med at bruge Ableton Live. Jeg fik øjnene op for den kreativitet og det redskab, der ligger i at bruge optagelser i mine skriveprocesser.”

Hendes seneste kompositioner er samtidig også blevet til i Iran, da Camilla for fire år siden modtog et legat fra Statens Kunstfond, der bl.a. gjorde det muligt at rejse afsted på et 4 ugers arbejdsophold.

Det startede egentlig med, at jeg bare ville lave et spillejob til mig selv, haha! Men så blev det til en endags jazzfestival på Gellerupscenen med forskellige bands og støttet af Aarhus Jazz Festival. En fantastisk og vellykket dag, selvom det var i 2020 under Corona. På opfordring blev jeg foreslået at implementere det som en tilbagevendende del af Aarhus Jazz festival. Siden har Bazarjazz genremæssigt præsenteret musik fra forskellige kulturer, Mellemøsten, Norden, Afrika osv. Foruden den årlige jazzfestival, holder vi også flere arrangementer i løbet af året, på Gellerup bibliotek, i Gellerup kirke osv.”

”Jeg arbejder meget på, at få folk fra området til koncerterne og at få folk, der ikke bor i området til at komme til Gellerup for at få kulturoplevelser. Begge dele lykkedes, men til forskellige tilbud. Folk i lokalområdet kommer meget ofte, når der er arrangementer og koncerter for børn og familier. Og publikum fra andre bydele, kommer typisk når vi afholder koncerter med specifikke kunstnere eller har noget på programmet, som de gerne vil opleve. Alt efter hvad jeg arrangerer, så er koncerterne for det meste vellykkede, men jeg kunne godt tænke mig, at det blev endnu mere en blanding af publikum fra begge segmenter.”

Der er flere grunde til at Camilla beskæftiger sig så meget med kulturmøder. ”Når man oplever de diametralt forskellige grundvilkår i andre lande, som f.eks. i Mali, der et af verdens fattigste lande, så får man et andet blik for alt det, vi selv har herhjemme. En taknemmelighed for de vilkår vi har, for at have det rigtig godt.

Jeg synes, det er væsentligt at dyrke fællesskabet og skabe en sammenhængskraft, at samle befolkningsgrupper. Jeg oplever, at vores samfund på mange planer, ikke kun etnisk men også økonomisk, bliver mere og mere adskilt. I min barndom gik børnene fra blokkene og direktørens datter i klasse sammen. Det er der ikke så meget af mere, hvor en polarisering nu er meget tydelig, tag f.eks. imellem privatskoler og virkelig hårdt ramte folkeskoler.

Opdeling er blevet normalt. Et godt velfærdssamfund bør have oplyste og dannede borgere, og det fås også ved, at fællesskabet når ud bredt, berører og kommer så mange som muligt til gode. For mig er musik en måde at være i kontakt med noget åndeligt og spirituelt. Jeg er ikke religiøs, og det er der jo rigtig mange i vores samfund, der ikke er. Og hvordan skal man så komme i kontakt med det, der er lidt større end os selv, og de ting som kan være lidt mere ophøjet end hverdagen? Det føler jeg, kunstnere er med til at formidle. Som publikum kan vi få lov til at blive rørt og komme op på et højere plan og få tankevirksomheden aktiveret. Det er vigtigt, at musikken har en plads og kommer ud og bliver et redskab til vores allesammens velbefindende.”

’Kulturmøde’ betegnelsen passer også godt på Camillas arbejdsliv. ”Jeg øver mig stadigvæk i samspillet imellem at være udøvende musiker, skabende kunstner, underviser, konsulent, koncertarrangør med mere,” griner Camilla til slut. Hun synes af og til, at det er en svær balance at skrue op og ned for alle de forskellige elementer i hendes arbejdsliv. ”… men jeg er bare ret glad for f.eks. at undervise! Det holder mig skarp og på forkant sangteknisk. Og sådan er det også med de øvrige ting, jeg laver. Samlet set er der enormt meget synergi imellem alle mine arbejdsfelter.”