Musiker, sanger og sangskriver Karen Troldborg har igennem de seneste 8 år arbejdet med drømme, og hvordan der i skabende og kunstnerisk arbejde kan hentes konkret inspiration og kreative ressourcer ind fra underbevidstheden. Det er mundet ud i projektet ’72’. Et tredelt projekt hvor 400 drømte drømme er oversat til en digtsamling, en kunstinstallation og et fuldlængde album som er udkommet for nyligt. Det er Karens andet store udgivelsesprojekt. I 2015 udgav hun album og digtsamlingen ’Over Revet Langt Ude’, et projekt om sorg som hun har turneret med lige siden, både solo og sammen med strygerkvartetten Who Killed Bambi.

”Jeg er meget til ord. Men man kan altså ikke snakke sig ud af at spille trommer”, siger hun med et stort smil og fortæller, at en række brikker i hendes liv faldt på plads som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i mødet med pianist og underviser Butch Lacy. ”Han gjorde sig nogle metafysiske overvejelser omkring at forstå musikkens relation til mennesker og omvendt, som i forlængelse af min fortid var et inspirerende og et helt nyt level af læring for mig”.

Karen er fra Odder, hvor hun voksede op med to søskende, en litterær mor der skrev digte og en far der var præst. ”Når man er ud af et kirkemiljø, er der altid meget sang i familien når man mødes”, fortæller hun. Højskolesangbogen var en stor del af barndommen, såvel som pop og rock pladerne i storebror og storesøsters samlinger med the Beatles, The Doors, The Police, Terrence Trent D’Arby, Counting Crowes, Tracy Chapman.

Karen var 19 år gammel og gik i gymnasiet, da hun mistede sin mor. Midt i sorgen blev hun student i år 2000 og for at finde ud af, hvordan man kommer videre efter sådan et tab, tog hun rygsæk på og rejste ud for at mærke livet og verden i bl.a. Mexico og Guatemala. På Vestbirk Højskole begyndte hun at skrive sine egne sange. Hun læste på teologistudiet, men et sommerferiekursus i sangskrivning på Den Rytmiske Højskole i Vig med musiker Dan Stangerup gjorde et skelsættende vendepunkt og beslutningen om en arbejdskarriere med musik. Aarhus Universitet blev skiftet ud med Det Jyske Musikkonservatorium, og i 2012 var Karen uddannet sanger med en kandidat i sangskrivning.

”Hvordan man kommer dér hen, er der mange veje til. Det er en lang rejse for mig fra at starte med at synge én tone og prøve at få et forhold til, hvorfor jeg synger den og finde fred med den i mig selv, i en sammenhæng og i forhold til et-eller-andet. Og derfra har jeg prøvet at lære at lytte og forstå, om jeg hører rigtigt. Et mangeårigt arbejde jeg stadig udfører med at ’løfte sten efter sten’, og dykke dybere ned i forståelsen. Det er noget med at sætte sig ind i en form for bevidsthed, hvor man finder balancen imellem at tænke, være i kroppen, overgive sig til noget tredje, og samtidig stadig være i et samspil.
Men altså, hvis jeg selv sad og læste det her med én enkelt tone i et blad, tjaa… haha… Det var i hvert fald godt at have Butch til at svinge pisken og stå og råbe ”Du er der ikke. Du lytter kun til de andre for at finde ud af hvornår du selv kommer ind … og fuck, det var jo rigtigt”, griner hun.

Karen fortæller og spiller over hele landet i sognegårde, kirke og kulturhuse, foreninger og organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge og Sorg, Dansk brystkræft Organisation, Foreningen Sind, for læger og sygeplejersker og palliative teams på hospice og hospitaler, pårørende og folk, der arbejder med, og har sorg og død tæt inde på livet.

I 2005 begyndte hun at skrive sine drømme ned, og i 2014 var skuffen fyldt op med 400 drømmebeskrivelser. ”Nogle af dem var gentagelser, nogle var irriterende, flotte, sjove, mærkelige osv. Jeg har altid godt kunne lide David Lynch, Picasso, Tarkovskij, og alting der har dén der drømmekvalitet, hvor man ikke forstår det – men man forstår det godt. Jeg fik lyst til at undersøge, om jeg kunne bruge det i mit arbejde. Så jeg dykkede ned i Jungs psykologi og studier omkring bevidstheden og det ubevidste og blev også inspireret af den danske drømmeforsker Ole Vedfelts arbejde.”

Sangskrivningsmetoden til ’72’ er inspireret af ’Guided Imagery Therapy’, som Karen hørte om i en dokumentar om drømme på DR1. I dokumentaren traumebehandlede en psykolog sine patienter ved at de vågent videredigtede løsninger og udveje i deres traume repeterende mareridt. Det slog Karen, hvor stærk en kraft der er i mødet mellem nattedrømmene og den vågne fantasi. Og hun fik lyst til selv at opleve, hvad der skete, hvis hun gik ind i sine særligt energiladede drømme og digtede videre på dem musikalsk og lyrisk. “I drømmene er der så meget, der er givet, og du behøver egentligt ikke finde på noget som helst, bare kigge godt efter i krogene”, siger Karen.

Albumudgivelsen af ’72’ blev i september 2022 fejret med 7 mandsorkester ved to stuvende fulde koncerter i Hall Of Drums i Søhøjlandet. Det består af 10 dansksprogede sange, og musikkens kerne er klaver, trommer, vokal og kor. Det er arrangeret i samarbejde med trommeslager Eddi Jarl og producer August Wanngren. Sangene handler om det indre liv, og om at være tro overfor sine indre bevægelser.

Og hvordan materialiserer man så det ude i ’det ydre liv’? ”Jeg har opstillet nogle få udvalgte mål med albummet, som skal være et overskueligt udgangspunkt for arbejdet med musikken. Det var vigtigt for mig, at de to releasekoncerter skulle være i et rum, vi selv skabte og Eddi’s sted, Hall of Drums var det personlige og perfekte sted til det. Jeg vidste også, at jeg gerne ville fortælle og spille musikken i radioen i Radio 4 programmet ’Nattevagten’ og i DR P2 ’Natsværmeren’. Og så havde jeg en god fornemmelse af, at Kristeligt Dagblad nok godt ville skrive om det også. Ellers er jeg ved at samle kræfter efter det store arbejde med at skabe både album, digtudgivelse og kunstinstallation. Musikken og tematikken er tidløs, og jeg har masser af tid og stor tiltro til projektet. Jeg er i gang med at finde de rette rum og samarbejdspartnere for projektet. Lige nu taler jeg med biblioteker og udstillings- og kunstrum og har en længsel efter ’sorte bokse’.”

Digtene på siderne i den fysiske udgivelse af digtsamlingen ’72’ er trykt med i alt 72 ALPO-stempler – som indgår i installationskunstværket ’72’. Dette værk består af en gammel postreol med hylder til de 72 ALPO-stempler. Digtene søger med deres stramme format på 72 anslag at indkredse drømmenes mest abstrakte og energifyldte steder. 72 er den gennemgående struktur i alle projektets tre hybrider og går igen i anslag, hylder, stempler, vejrtrækninger.

Karen har et børnekor i Vær kirke, som hun underviser 15 timer om ugen, og som hun er glad for. Men ellers stræber hun efter at have en intuitiv tilgang til de projekter, hun udvikler og lever af som freelancer. ”I tidligere tider har man i nogle kulturer taget drømme meget seriøst. Et folk kunne jo nærmest gå i krig på baggrund af, at klanens ældre kunne tolke noget, en person havde set i en drøm. Det virker fuldstændig vanvittigt på os i dag, at man ikke vidste bedre dengang. Men jeg tror også, der er noget omkring intuition – at have fat i sin intuition som er virkelig vigtigt. Det er bare et begreb, som ikke længere tillægges særlig værdi, fordi det ikke kan måles og vejes. Jeg har ikke en skabelon, en samarbejdsaftale eller forretningsplan at arbejde frem efter, og føler mig i den retning nogle gange ikke rigtig som del af en musikbranche. Men der er altså mange muligheder og andre måder at være i den på. Være i den, som man gerne vil have, at den er.”

TV2 Østjylland lavede et fint portræt af Karen Troldborg i forbindelse med udgivelsen af ’Over Revet langt ude’ i 2017. Indslaget kan ses her!