“At være musiker, dengang jeg startede i 1960’erne, var sådan lidt, ’hvem kan den dag’”, fortæller Bjørn ’Bønne’ Christensen. I januar måned 2022 var det 60 år siden, han som 16-årig meldte sig ind i Dansk Musiker Forbund. I den forbindelse har BASUNEN aflagt jubilaren et besøg for at høre lidt fra en lang og efter eget udsagn ’skidesjov’ karriere som musiker, som Bønne med stor iver stadig aktivt dyrker i forskellige, musikalske sammenhænge.

”Det første, rigtige spillejob jeg fik, var et nytårsaftensbal ude i Grenå. Jeg skulle bare møde op i pænt tøj og være beredt på at spille en hel aften. Man fik stukket en nodemappe ud, og så sagde kapelmesteren:”Nr. 207”, så bladrede man og spillede nr. 207. Tit var det f.eks. trommeslageren, der havde repertoiret og måske et lille anlæg med én mikrofon til. Så fik han lidt ekstra, sådan kørte det. Men så kom The Beatles og alt det der, og så var det slut med levende musik på den gammeldags måde.”

Bønne er indfødt aarhusianer og voksede op på Harald Jensens Plads. Starten på de musikalske oplevelser skyldes hans far, musiker Willy Christensen, der tog sønnike under armen og med ned til DUI’s Hornorkester, som han var dirigent for. Willy Christensen var også dirigent for Centralværkstedets Orkester, hvor han til dagligt var ansat ved DSB som elektriker. Ved siden af det daglige arbejde uddannede Willy sig til musikpædagog, og i weekenderne arrangerede han musik og tog ud og spillede til bal. Han var en af de store lokale ildsjæle for musikken i byen i 1950’erne og 60’erne. Willy havde kvartetten ’Matadorerne’ og tog ofte Bønne og hans ven Anders Errboe med på ekstra trompet og bas, når der skulle mere end fire matadorer afsted.

Bønne kom også med i Centralværkstedets Orkester, der rejste meget udenlands til store orkesterstævner i Belgien, Holland. Luxemburg, Frankrig osv. med deltagelse af masser af musikere fra det meste af Europa samt store amerikanske militærorkestre.

”Efter realeksamen søgte jeg ind på Det Jyske Musikkonservatorium og – mærkeligt nok – kom jeg ind og startede i 1963. Det var ikke ret stort dengang, der var kun omkring 15 øvelokaler oppe på Fuglsangs Allé. Jeg tror ikke, jeg spillede ret godt trompet, men var ret skrap til hørelære. Efter afgangseksamen i 1967 tog jeg desuden en 3-årig EM (elementærmusik) uddannelse i musikledelse. Men Anders Errboe og jeg har altid fulgtes ad. I 1963 fik Anders mig med på en forestilling, han lavede med en anden skør fyr, der hed ’Den sidste blomst’ om verden efter den 13. verdenskrig. Det blev starten på Harmoniorkesteret Kærne, der spillede fra 1963-1972, og bl.a. var fast orkester i Den Gamle By.”

”Folk syntes, det var lidt spøjst, at vi altid skulle have to kasser øl når vi var ude at spille, da vi var 15 mand i Harmoniorkesteret Kærne, somme tider 20. Men siden da hang dét med de to kasser øl altid på”, griner Bønne. ”Det var ellers et meget Spike Jones-agtigt orkester, hvor vi lavede fis også med klassisk musik. Det var nok den sjoveste tid i mit liv. En fyr ved navn Erik Wessberg var rigtig god til at arrangere musik, og det inspirerede mig til også at begynde i det små, og det blev siden til betydeligt mere.” I 1995 udgav forlaget Wisby & Wilkens nøgleromanen ’Vor styrke er vor force’ en humoristisk fortælling af Bjørn ’Bønne ’ Christensen baseret på tilblivelsen af Harmoniorkesteret Kærne.

Hvad der i dag står som en institution i dansk underholdning – Østjydsk Musikforsyning (ØM) – blev i 1972 en udløber af Kærne, og bestod foruden Bønne på trompet, sang, flugelhorn og melofon af: H.C. Vartenberg på saxofon og sang, Anders Errboe, bas, tuba og sang, Marius Dahl Knudsen på guitar, banjo og mandolin, og Anders Barfoed på piano, harmonika, fløjte, piccolofløjte og klokkespil.

ØM startede som promenadeorkester med at spille eftermiddagskoncerter for børn og musikalsk ledsagelse til optrædende artister samt aftenkoncerter i Tivoli Friheden. Hver dag i ugen og helt frem til 1981 hvor H.C. Vartenberg fik den gode ide, at ØM skulle lave revy. Det fik de i første omgang mulighed for i samarbejde med en restauratør fra Ebeltoft, Knud Nielsen, der også havde jazzrestauration Karavellen i Aarhus. Fra 1983 til 2009 blev de gale østjyder i ØM kendt og elsket i hele landet for de årlige kugleskøre, humoristiske sommer- og vinterrevyer på Hotel Pejsegården i Brædstrup, som også blev vist på TV. ØM indspillede i alt 10 albums, hvor de tog tidens populære hits og kunstnere under kærlig humoristisk behandling samt to pladeudgivelser med sideprojektet Århus Syncopaterne, hvor kærligheden til jazzmusik fra 1930’erne blev udfoldet.

Samtidig med ØM revysucceserne blev Bønne ansat som musikproducer på Danmarks Radio, hvor han igennem seks år arrangerede musik til en masse radiokoncerter med bl.a. jazzsanggruppen Sekstetten og forskellige saxofon- og tromboneensembler. Han fik foden indenfor på Aarhus Universitets musikvidenskabelige institut og underviste de studerende i samspil. Lejlighedsvis begyndte han også at dirigere og arrangere for Klüvers Big Band.

”Det var på det tidspunkt amerikanske Thad Jones kom til byen og skulle undervise Klüvers Big Band. Det lærte jeg enormt meget af. Men ØM revyerne begyndte at fylde så meget, at jeg koncentrerede mig udelukkende om det. Vi mødte Per Pallesen, der spurgte os, om vi kunne komme til København og arbejde med Jesper Klein og Tom McEwan. Det blev starten på et samarbejde med en lang række fantastiske kunstnere”, mindes Bønne. Navne som Gitte Hænning, Peter Belli, Ole Thestrup, Flemming Jensen, Trine Gadeberg, Steffen Brandt, Sanne Salomonsen, Henrik Koefoed, Anne Linnet, Thomas Eje, Niels Hausgaard, Flemming ’Bamse’ Jørgensen og mange, mange flere.

Bønne har gemt mange sjove fotos og udklip fra aviser og blade i sin scrapbog, der bugner af sjove minder og historier. ”Her mødte vi Erik Kjærsgaard, chef for Den Gamle by ude i Thailand, hvor Thai Air engagerede ØM af flere omgange til at rejse ud og optræde” smiler han og bladrer i fotografierne. ”Han var fandme sjov. Han kunne synge alle tyske marcher.”

Bønne har medvirket i flere DR TV-julekalenderudsendelser. Helt tilbage fra den allerførste TV-julekalender, ’Magnus Tagmus’, som han og Kærne var med til at indspille al musik til. I 1979 var der ’Jul i Gammelby’, og i 1986 spillede han og Anders Errboe herolder i ’Jul på slottet’.

”Vi havde øvelokale i Rosenkrantzgade inde bag teatret, som Danmarks Radio ejede. Heraf kom vi til af lave musik til radio og spillefilm f.eks. Nils Malmros’ ’Lars-Ole 5.C’ og en række transmitterede teatercafekoncerter, hvor vi var husorkester. Jeg husker, at det var her, vi mødte Shit & Chanel. De var lidt nervøse, men Anne Linnet var frisk og sagde: Hvis det går galt, så smider vi bare tøjet, haha! Der kom mange nye, populære aarhusianske bands og musikere frem i 70’erne og 80’erne, som vi kendte, men vi spillede jo i årene masser af revyer, lidt i vores egen ØM boble frem til 2009.”

Efter årene i Østjydsk Musikforsyning gik han på efterløn. Sammen med hustru og skuespiller Lone Rødbroe bor Bønne stadig i Aarhus i en dejlig murermestervilla i Åbyhøj. Sammen har de Frida, der er i London og i gang med at blive skuespiller, og desuden har Bønne tre børn fra tidligere ægteskab, hvoraf sønnen Jeppe Wessberg Christensen også er musiker. ”Vi har frarådet dem det og sagt til dem, at det er dumt” griner han.

Bønne er som efterlønner fortsat særdeles aktiv med musikken. Sammen med H.C. Vartenberg startede han i 2009 seniorrockkoret ’Stayin’ Alive’ igennem Klostergadecenteret i Aarhus, som han til dato stadig er dirigent for. ”Ideen er at synge musik, der er yngre end dem, der er med. Queen ’We are the champions’, Adele ’Chasing pavements’ og den slags. Det er firestemmigt, så de skal krafteddermame tage sig sammen. Der har fra starten været stor tilslutning til koret, der tæller 70 medlemmer, og de får tæsk hver torsdag!’.

Bønne er desuden dirigent for Smedenes kor, Vulcan om mandagen. Om mandagen spiller han også trombone med Skt. Pauls Big Band. ”Jeg øver mig lidt hver dag på trompeten, men ellers er det trombonen, der er blevet mit instrument.” Om onsdagen er jeg så dirigent for et brass band, der hedder Aros. Og i en periode har jeg for nylig siddet ind som dirigent hos et orkester i Randers.”

Helbredet har stort set aldrig fejlet noget, og Bønne har ingen planer om at lægge musikken på hylden foreløbig. Ved afslutningen på et dejligt besøg i det kunstneriske hjem i Åbyhøj lover Bønne, at alle de forfærdelige røverhistorier tager vi ved en anden lejlighed. Det vil vi glæde os til – og indtil da skal der fra Dansk Musiker Forbund Aarhus afdelingen lyde et stort tillykke til Bønne med en lang, flot og ’still going strong’ karriere som musiker og 60-års jubilæum som DMF-medlem.