Han mangler hverken instrumenter, ord, musikjobs eller ideer til nye projekter, Jacob Venndt. Så hvad har motiveret en travl freelancemusiker til at gå ind i fagligt arbejde?

”Først sagde jeg nej, da en af mine gode venner og musikerkollega, Thomas Lennert fra DMF-Randers’ bestyrelse, foreslog at jeg stillede op. For jeg havde fint gang i mine egne projekter.

Men da jeg gik og summede lidt over det, så voksede ideerne. Jeg vil rigtigt gerne knytte mere an til Randers, byen jeg er vokset op i. Hvor jeg har gået i skole, på gymnasium og MGK på Randers Musikskole, indtil jeg kom på konservatoriet i Aarhus. Efter jeg er vendt tilbage til byen, har jeg været tæt knyttet til Randers Teater og har også arrangeret foredrag og musikaftener i eget regi”.

“Og da jeg havde tænkt over det hele, indså jeg, at med en formandshat på kunne jeg snakke noget mere med folk, der får ting til at ske og være med til at præge forskellige aktiviteter. Og netop det med at arrangere nogle foredragsaftener og samle de musikalske kræfter i byen er noget, jeg i forvejen synes er sjovt og gerne vil, og det kunne jeg se en mulighed for at gøre endnu mere af.

Jeg kan rigtig godt lide at snakke med mennesker, opleve hvad folk har gang i og knytte an, der hvor jeg er. Det var den afgørende vinkel for mig i forhold til at stille op som formand”.

Jacob Venndt har boet mange år i Aarhus og har også været medlem af DMF dér og deltaget i det musikalske liv i flere forskellige genrer. Adskillige musikere, komponister og tekstforfattere kan sikkert huske hans arrangementer i Salonen, et baghus i hjertet af Aarhus, hvor han stillede an med interessante musikerforedrag, masser af musik og god mad i forskellige regi, blandt andet også DJBFA.

Han fortsatte med de musikalske projekter, da han flyttede til Randers. I sin stue i midtbyen og senere i en gammel lægebolig i Kristrup (syd for Randers) sammen med sin daværende partner, også musiker. Meget passende fik det tidligere venteværelse og undersøgelsesrum navnet Kulturklinikken.

”Det er rart at møde en masse musikere på klos hold, det er intimrummet, man dyrker. Det gør noget helt særligt, at udøver og modtager er så tæt på hinanden.

Som formand for DMF Randers ser jeg gode muligheder for at facilitere noget lignende med nogle andre kræfter i ryggen, som DMF jo er, og mange flere typer projekter og arrangementer.

Det ville være skønt at kunne inddrage så mange musikgenrer som muligt i spændende projekter. Derfor kan man jo godt lave specifikke temaaftener for en bestemt genre og alligevel sørge for at have de andre med. Det ville være stort. Det er noget, jeg tænder på i forbindelse med formandsjobbet, og som jeg har haft fingrene lidt nede i før.”

Som nævnt er Jacob Venndt freelancemusiker. Han besluttede meget tidligt, at han ikke ville spilde sin tid på jobansøgninger, arbejdsprøvning og lignende. Det slukker gnisten, stækker lysten til at skabe musik og musikalske oplevelser for både musikere og publikum, mener han.

I mange år spillede han i folkeskolerne for indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen, blandt andet med showet Visual Harmonica om mundharpens historie igennem Levende Musik i Skolen. Det er ved at klinge ud, og ud over sang, kontrabas, guitar, klaver, mundharper af alle arter og størrelser med mange flere instrumenter, som han betjener i forskellige sammenhænge og genrer, så er Jacob Venndt i gang med en organistuddannelse.

”Jeg har på mange måder været en sprællemand og har spillet rigtigt meget for børn. Og det nyder jeg. Pop og rock med Natural Born Hippies, en masse jazz og koncerter i Danmark og udenlandsturnéer med jazzorkesteret The Dixieland Gipsy Band så langt væk som New Zealand. Men jo ældre man bliver, jo hårdere er det at være en sprællemand. Så tænkte jeg: Organist, det er et job, man kan have, til man bliver rimeligt gammel, og jeg kan godt lide salmerne og melodierne.”

Visioner for DMF Randers begynder med en diskussion i bestyrelsen om, hvad DMF skal stå for og udvikle sig til – og med at undersøge, hvem der kunne være gode samarbejdspartnere i Randers. Formand og bestyrelse har allerede et stort idékatalog, som nu skal prioriteres og føres ud i livet.

”Selvfølgelig skal jeg som formand først sondere terrænet og også have Corona i baghovedet. Meget af musiklivet, hele musikbranchen, har ligget stille længe, så vi skal lige i gang. Jeg har jo mine samarbejdspartnere på Randers Teater og kender mange gode kræfter deroppe. Det samme på Musikskolen og Biblioteket og en lille smule kendskab til Station K i Langå”.

Dertil kommer kontakter til Underværket, og at Jacob er bestyrelsesmedlem i Jazzens Venner i Randers. ”Jeg prøver at blande mig lidt ind i det hele og har et møde med Cityforeningens chef Mette Bræmer-Jensen om musik i byen over sommerperioden. Jeg vil egentlig gerne blande mig ind i det meste, så DMF er repræsenteret så meget som muligt i kulturlivet i hele kommunen”.

“Det at være musiker foregår i et bredt felt. Der kan være langt fra at være selskabsmusiker til at spille i et kammerorkester. Men altså. Jeg har en vision om at bringe sammen. Måske kunne vi en gang om året have sådan en dag, hvor der er lagt op til, at man skulle mødes på tværs, hvor forskellige repræsentanter for de forskellige genrer spillede, og der var lidt foredrag, og ja, hygge og mingling. Det ville være fantastisk, hvis DMF Randers kunne facilitere sådan et arrangement!”.

Et andet af de store ønsker, Jacob Venndt har, er at skabe et samlende sted for musikere og andre kreative kræfter, ligesom Station K i Langå. https://www.station-k.dk/

”Et sted med øvelokaler og en scene, hvor man kunne præsentere sin musik eller andre kreative musikalske initiativer. Det ville jeg synes var stort”.

“Der findes jo midler til at støtte øvelokaler og andre kulturelle aktiviteter, men musikere og bands er spredt rundt i byen. Der mangler initiativ og styring. Ikke fordi jeg tænker, at jeg skal tage styring, eller at DMF Randers skal være den styrende faktor, men vi kan være med til at sætte noget i gang”.

Jacob Venndt nævner blandt andet Underværket som et muligt samlingssted, og som i forvejen har øvelokaler og også mulighed for at optræde på små og store scener. Her findes også balletskole og en ungdomsteatergruppe. Her holder Jazzens Venner koncerter.

Underværket er placeret i centrum og er genbo til Kulturhuset i Randers. Men uanset hvor man opretter sådan et sted, så kunne det være en slags rugekasse både for unge, garvede og eksperimenterende musikere, og borgerne, publikum, ville vide, hvor musikerne kan ses og høres. Musikere har brug for et publikum.

”OG, meget vigtigt synes jeg, så kan man gøre det synligt for musikere, der ikke er medlemmer af DMF, at der kan være et samarbejde mellem musikere. Det er en dejlig ting at være medlem af DMF, men for at kunne vise det, skal vi facilitere nogle rammer, hvor det ikke er nødvendigt at være medlem for at kunne være med. Man skal selv have lyst til at blive medlem af DMF.”

”Jeg blev jo selv prikket på skulderen af daværende formand Carlo Boisen, da jeg var 18 år. Han nærmest råbte ind i hovedet på mig: Er du musiker? Ja. Så skal du være medlem af DMF. OK sagde jeg så og troppede op nede på hans kontor og blev medlem.

Det er jo sådan en Old School måde at gøre det på. Jeg synes, det ville være fantastisk, at vi lavede noget, så musikere tænkte: Her gør man noget for hinanden. Det ville jeg gerne, at vi kunne”.

Jeg synes om græsrodsbevægelsen i sig selv, unge mennesker der mødes og har et eller andet projekt, om det er death metal, elektronisk musik, indie-pop, singer-songwriter, jazz, klassisk, whatever. Jamen hallo! Det er superfedt, lad os høre, hvad I har gang i. Og hvis vi kan lave en ramme, der er så høj og bred, at den kan huse dem alle sammen, så synes jeg virkelig, at det er gået godt.

Jeg har jo levet af min drøm! Så kan man altid gå op i, hvor stor en stjeeeerne, man er blevet. Det, synes jeg, er underordnet. Man skal gå mere op i, om man får vist noget, blandet sig med nogle folk, udviklet sig selv – dér hvor man er. Man skal ikke altid tænke, at det bliver bedre, når jeg kommer til København eller til New York. Eller det bliver bedre, når jeg kommer i tv. Nej, det er godt nu. Det er her og nu, du er. Det er faktisk også en kæphest for mig”.

Manden med myldrende visioner under formandshatten er også rigtig glad for ideer og inspiration fra de andre afdelinger i Region Midtjylland.

”Jeg har haft et rigtigt godt møde med Camilla Overgaard, formand for DMF Aarhus, og et spændende møde med repræsentanter fra de forskellige afdelinger i regionen.”

Jacob Venndt ser store muligheder i et samarbejde på langs og på tværs i regionen, hvor man kan inspirere og støtte hinanden, og den enkelte afdeling ikke behøver at trække hele læsset alene.