(foto: Maria Ovesen).

Violinist og violist Mette Dahl Kristensen er meget begejstret for de digitale muligheder, der findes, når hun komponerer, arrangerer og indspiller. Hun er medlem af det aarhusianske strygerensemble Who Killed Bambi, der har optrådt med navne som Father John Misty, Rod Stewart, KT Tunstall, Oh Land og Teitur og desuden arbejdet sammen med en lang række kunstnere bl.a. Jenny Wilson, Steffen Brandt, Pernille Rosendahl og mange flere.

Violinist og violist Mette Dahl Kristensen er meget begejstret for de digitale muligheder, der findes, når hun komponerer, arrangerer og indspiller. Hun er medlem af det aarhusianske strygerensemble Who Killed Bambi, der har optrådt med navne som Father John Misty, Rod Stewart, KT Tunstall, Oh Land og Teitur og desuden arbejdet sammen med en lang række kunstnere bl.a. Jenny Wilson, Steffen Brandt, Pernille Rosendahl og mange flere.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden?

Jeg er lige gået over til at bruge iPad til mine noder, og jeg er meget begejstret! Jeg bruger iPad Pro 12,9”, en Apple pencil (uundværlig hvis man virkelig vil konceptet) samt en “fodpedal” til at vende blad. Derudover har jeg mega optur over, at Sibelius nu findes både til iPad og iPhone – når man bruger programmet så meget som mig, så er det genialt!

(Foto: Morten Rygaard)

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med?

Jeg har faktisk aldrig rigtig solgt gear – så jeg har stadig de instrumenter, jeg har spillet på gennem årene.

3. Hvad har du købt for nylig?

Jeg har for nylig investeret i et større set up, så jeg kan tracke, primært strygere, med professionel lydkvalitet hjemmefra. Konkret drejer det sig om et par gode DPA-mikrofoner, Shure SM7B til vokal, Logic osv. Det er stadig ret nyt med det store set-up, men noget jeg glæder mig meget til at dykke mere ned i.

Mette (Foto: Matias Bager).

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie?

Min Noémie Viaud-violin, som jeg elsker, men desværre spiller alt for lidt på samt min bratsch, som ikke har nogen kendt bygger, og mine buer.

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Jeg vil gerne udvide studie-setuppet, så det næste bliver et par gode studiemonitors og et bedre lydkort end mit nuværende.

6. Den dårligste investering?

Selvom jeg elsker min bratsch, så tror jeg pengene kunne være blevet brugt bedre, hvis jeg havde givet mig selv tiden til at kigge lidt længere. Generelt med SÅ store investeringer, tror jeg, det er vigtigt at tage sin tid!

7. Den bedste handel?

Jeg er notorisk dårlig til at handle, så spørg hellere, dem der har solgt til mig!

(Foto: Ditte Gjøde).

8. Har du et tip til et godt køb?

Jeg kan kun sige: “Gør det!”, hvis man overvejer at gå digitalt med sine noder!

9. Seneste musik gadget?

Appen Tempo er fed i forhold til sætlister, og den kan hurtigt finde det rigtige tempo. Genialt når vi spiller mange forskellige repertoirer over korte perioder.

Tempo appen fra www.frozenape.com.

10. Det urealistiske ønske?

Jeg drømmer om at købe en bratsch bygget af Noémie.

(Pressefoto).