Hvornår begyndte du at synge og spille musik?

Det står lidt uklart præcis, hvornår mit forhold til musik startede, fordi jeg nærmest har fået det ind med modermælken. Min mor var en meget engageret musiklærer, som bragte musik ind i hjemmet ved at forberede og øve sig til sine undervisningstimer derhjemme, alt imens min far spillede musik i weekenderne. Musikken var således konstant til stede i min opvækst. I børnehaveklassen begyndte jeg til klaver hos Johanne Hempel, som jeg mange år senere mødte igen på konservatoriet. Hun gjorde et stort indtryk på mig, fordi hendes indgangsvinkel til musikken var meget kropslig. Da jeg skulle lære “Lille Peter Edderkop” på klaveret, tog hun mig med hen til en trappe, og så skulle jeg hoppe melodien til sangen på de forskellige trappetrin.

Udover musikkens tilstedeværelse i mit hjem og fritid var jeg også så heldig at gå på en skole – Kochs Skole -, hvor der var stort fokus på musik. Der gik heller ikke længe, før jeg startede i musikklubben Kucheza. Jeg blev så fanget af det stærke musikmiljø, der er i klubben, efter jeg havde set en gadeteaterforestilling, de spillede ved Musikhuset Aarhus. Først begyndte jeg på Annli’s (Falk) afrodansehold, og ikke længe efter kom jeg også med på olietøndeholdet. Begge dele holdt jeg fast i ind til slutningen af min skoletid.

Hvilken betydning har det haft for dig, at musikken har været til stede gennem dit liv?

Musikken blev meget hurtigt en naturlig og uundværlig del af mit liv, fordi jeg legede med den hver dag. I Kucheza arbejdede vi ofte projektorienteret med musik, dans og rytmik som forberedelse til vores forestillinger. Det betød, at projekterne voksede sig langt ud over de skemalagte timer.

Vi var blandt andet i Stockholm og Hviderusland. Senere var jeg, som lærer i Kucheza med i Holland og Portugal. Det var enormt lærerigt ikke blot at være en del af musikkulturen i Danmark, men også at have mulighed for med egne øjne at se, hvordan det stod til i andre dele af verden og mærke deres musikkultur på egen krop.

Hvordan er du uddannet?

Jeg har egentlig altid vidst, at jeg gerne ville på musikkonservatoriet, fordi jeg igennem min skole havde et tæt forhold til det. På Kochs Skole var der et stærkt samarbejde med musikkonservatoriet, som gjorde, at jeg allerede som lille kendte det ud og ind, og for mig blev det et meget trygt sted. Mange i min klasse var i tvivl om, hvad de ville, når de blev store, men jeg havde en klar idé om, at jeg skulle på musikkonservatoriet og blive musiklærer, og alt det med at synge selv var faktisk bare noget, som voksede henad vejen. I 2013 blev jeg færdiguddannet på musikkonservatoriet og sluppet ud på arbejdsmarkedet. På bacheloren blev jeg uddannet gennem RMB som sanger og musik- og bevægelseslærer, og på kandidaten havde jeg et større fokus på sangerdelen med en stor fordybelse i sangskrivning.

Hvornår begyndte du med at skrive sange selv?

I mit barndomshjem havde vi et gammelt flygel, som stemte helt forfærdeligt, men jeg elskede at sidde og lege med tangenterne og finde på mine egne små melodier. Samtidig havde min far et hjørne med forskellige gamle synthesizers, og dem bragte jeg også med ind i mine musiske lege. Som barn og ung havde jeg også en stor forkærlighed for det tekstlige, og jeg brugte mange stunder på at skrive dagbog. Det må næsten have været helt uundgåeligt, at jeg på et tidspunkt i teenageårene kom på at kombinere min kærlighed for tekst og musik, og derfra startede jeg med sangskrivningen.

Har du været nødt til at supplere dit arbejde som musiker med andet arbejde?

Som så mange andre kunstnere har musikken ikke kunnet være den eneste levevej for mig, fordi indtægterne er meget svingende og upålidelige. Så for både at bevare en forbindelse til musikfaget og samtidig tjene en mere fast løn, har jeg undervist i musik og sang – blandt andet i Kucheza, Børnenes Friskole, Vejle Musikskole og Eriksminde Efterskole. Samtidig har jeg også været involveret i flere teaterforestillinger, hvor jeg har haft funktion som teatermusiker. På den måde har jeg været så heldig at have oplevet en rimelig varieret hverdag, der stadig har været fyldt med musik.

Hvor finder du inspirationen til de tekster, der indeholder meget rå og voldsomme følelser?

Alle mine tekster kommer fra et sted dybt inde i mig, hvor alle de svære følelser og minder udspringer fra. Derfor er sangskrivning også en terapeutisk proces for mig, hvor jeg får bearbejdet disse ting. Gennem årene har jeg lært at forfine de rå følelser via en teknik, hvor jeg forsøger at være så lidt bevidst som muligt og se mig selv udefra. Jeg er endda nødt til at tænde for en diktafon, fordi jeg slet ikke kan følge med, hvis jeg skulle nå skrive alle mine tanker og observationer fra den proces ned. Bagefter renskriver jeg teksten og forsøger at koge den ned i flere omgange og tilføje lidt krydderier i form af digtning og andre lyriske værktøjer, indtil jeg til sidst står med et færdigt produkt og en stor lettelse i krop og sind. Musikken tilbyder mig et ubegrænset frirum, hvor jeg kan røre og føle på nogle af de følelser og problemer, jeg går og døjer med, og det er for mig helt magisk. Derfor ender min musik ofte med at afspejle de ukontrollerede følelser og tanker, jeg en gang imellem skal bearbejde.

Hvad har din bedste oplevelse som musiker været?

For længe siden modtog vi en invitation fra det Danske Institut i Athen i forbindelse med en festival, hvor der kom bands fra hele Europa. Det var en kæmpe oplevelse at stå og synge dansk i et fremmed land – især fordi det var tydeligt at se og mærke, at publikummet på trods af sprogbarrieren blev rørt helt ind til det inderste. Det var magisk, at musikken alene kunne formidle de følelser, der var i sangene, når selve tekstens betydning var taget væk.

Hvordan har coronakrisen påvirket din musik?

Ved et magisk tilfælde har pandemien faktisk næsten ikke påvirket min karriere. Mine planer for året 2020 lå egentlig mest i at fordybe mig, indspille og skrive musik til en teaterforestilling. Alle de ting kunne sagtens lade sig gøre som planlagt. I efteråret havde jeg nogle planer, som krævede fysisk tilstedeværelse, da jeg og to andre fra Mols – en scenograf og designer – var i fuld gang med anden del af en triologiforestilling på Maltfabrikken i Ebeltoft. Det kunne let være endt galt, men heldigvis var der et hul i coronarestriktionerne, og derfor forløb alt egentlig rimelig meget, som det skulle.

Hvad er dine musikalske fremtidsdrømme?

Jeg har utroligt mange projekter, der ligger og ulmer i min dagsorden. Til foråret skal vores triologi-forestilling færdiggøres med en udendørsforestilling i Mols bjerge, hvilket jeg allerede er i fuld gang med at skrive musik til nu. Gennem disse processer ser jeg, hvor meget jeg holder af at skabe koncerter i atypiske rum. Derudover har jeg en lille tanke om at samle en EP af de vuggeviser, som vi i min familie har skabt, hver gang der er blevet født et nyt barn. Et andet projekt er en indspilning af coversange, som jeg personligt holder meget af og har fortolket på alternative måder. Det er sange som “Over regnbuen”, “Min lille sol” og ”Byens Hotel (En sømand drog ud)”, som alle har en hel speciel plads i mit hjerte. Nogle har jeg sunget til begravelser eller fødselsdage, og den sidstnævnte har stor betydning for mig, fordi min morfar var sømand og omkom, da min mor var helt lille. Men udover sangenes personlige tag i mig, så er det også nogle klassiske sange, hvor vi er blevet så bekendt med dem og den måde, de bliver sunget på, at vi knap nok hører, hvor smukke teksterne er længere, og det vil jeg gerne gøre noget ved.

Har du nogle tanker om at vende tilbage til at undervise i musik og sang?

De sidste mange år har jeg knap nok undervist, og jeg kan mærke, at jeg virkelig har savnet det. Jeg kom jo oprindelig ind i musikverdenen fra barnsben af med en drøm om at blive musiklærer, og nu fylder komposition og tekster mest for mig. Jeg vil derfor også gerne tilbage til formidlingen af musik, fordi jeg synes, det er så uhyre vigtigt, at børn og unge får del i en stærk musikkultur. I næste uge begynder jeg faktisk med et aftenhold på Feldballe friskole, hvor jeg skal undervise i musik, dansk, teater og cirkus, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Selvom jeg holder meget af at udtrykke mig selv gennem sangskrivning og koncerter, så ligger det dybt i mit DNA, at jeg også skal lære fra mig, og egentlig er der ikke så stor forskel på, om jeg formidler til et publikum gennem en koncert, eller om jeg formidler til et elevhold gennem en undervisningstime, for passionen for musik kommer fra det samme sted inden i mig.

Har du nogle gode råd til unge musikere, der gerne vil påbegynde deres musikkarriere?

Man skal altid stole på sin indre stemme og lade den være ens guide og vejviser. Som musiker er man simpelthen nødt til at turde gå sine egne veje, og det kræver et stort mod. Derfor skal man altid huske på, at når man virkelig brænder for noget, så skal man følge det og ikke give op.